THOUSANDS OF FREE BLOGGER TEMPLATES

tirsdag den 3. november 2009

Johannes Døberen

Behold, I will send you Elijah the prophet before the coming of the great and dreadful day of the LORD: And he shall turn the heart of the fathers to the children, and the heart of the children to their fathers, lest I come and smite the earth with a curse.
Book of Malachi 4:5-6


December. Mørket indfalder tidligt. Luften er fugtig af tøsne som daler ned fra himlen og blander sig med den slet skjulte forventningens glæde der lyser ud af de unge damer jeg i dagens anledning skal holde fri af alle farer.

Vi begiver os ned i Hades. - For et øjeblik glemmer jeg alt om den ambivalente murren i maven, skabt af ubekræftede forkundskaber, og fokus rettes istedet mod undergrundens rødklædte vagter, alt imens en stærk følelse af ubehag begynder at krybe frem.

Deres beklædning skal påminde os om Guardian Angels, men kropssproget tilkendegiver hengivenhed for Styx. Deres nådesløse stirren udstråler en blanding af foragt og had mod os. '- Vi skal nok får ram på jer! - I, de fortabte degenererede.'

Som Baphomets endnu umærkede disciple er vi hinsides godt og ondt. Beskyttede af Hans mantra. Usårlige. Vi ignorerer udfordringen.

Køen af disciple ringler sig langsomt frem. Den næsten koger af begejstring. Alle er så eksalterede at de ikke mærker de 2 store sorte biler som skyndsomt svinger ind og hastigt afleverer sit indhold. Jeg ser det men siger ikke noget. Jeg véd at ingen af os er tilstrækkeligt indviede til at kunne få kontakt.

Langsomt snegler vi os fremad mod indgangen til helligdommen. Flere vagter. Denne gang mere lig bamser som klemmer os og kontrollerer at eventuelt medbragte tegn på udødelighed af enhver kategori havner i de kolossale firkantede tønder ved siden af døren. Bamsen ler bredt: '- Du ser ikke ud til at have ondt i sindet', mens han blidt skubber tasken tilbage mine arme. Ignorerer den lille flacon med dyrbar Esteé Lauder. Jeg er umærket og ufarlig.

Indenfor åbenbarer sig skeletter, mumier, goths, sortklædte døde og et opkog af sminkede lig. En neanderthal kalder til bønnemøde. Stor og mægtig og rystende ringe. Det er et godt tegn. Ingen kan nå profeten.

Dyb stilhed sænker sig i hallen. Lyset slukkes. Og ........... Kolossale kræfter sættes i gang rundt, rundt. Som et jordskælv kommer det imod os. Al egen vilje og kraft forsvinder. Alle står op og brøler. Profeten er her!

Nådesløst suges vi ind i skærsilden. Dette er vækkelse i dens absolutte form. At forsøge at undslippe er umuligt. Langsomt men sikkert males vi til grus. Giver op. Kæmper ikke imod. Lader os mærkes. Symbolsk dissekeres jomfruen - i små bidder som skal tygges og skylles ned med hjerteblod. Den hvide confetti daler ned over os. Som sne fra himlen. Ceremonien afsluttes med et buk.

Langsomt søger vi til udgangen. Udenfor i mørket venter Hades vagter. Vi presses fremad mod nedgangen til undergrunden. Vi er trætte og sløve ovenpå den enorme kraftudfoldelse. Styx viser sine grimme tænder. Driver os, håner os. Men vi, de inviede, er dem overmægtige. Vi ignorerer alle deres forsøg. Vi har set. Vi er.