THOUSANDS OF FREE BLOGGER TEMPLATES

søndag den 30. november 2008

Hvor smart synes du selv du er?

Sommetider undrer man jo hvad der egentlig foregår inde i ens hoved.

Nu har jeg jo været så venlig at tænke på firmaets omkostninger i forbindelse med mine rejser, og så tænkte jeg at nattoget hjem fra Gøteborg nok var sagen. Fordi det koster kun det halve af en hotelovernatning, og så er jeg jo hjemme en dag tidligere.

Og nu er billetterne bestilt, og så ser jeg, at jeg f.... skal stå af kl. 5 onsdag morgen på en station oppe i Ånge (ligger meget langt ude på landet) - for at skifte til et andet tog som så skal tage mig ned til min slutdestination. Som ligger 111 km (68.81 miles) væk. Så - godt tænkt, Asta! Du har som sædvanlig udvist en lysende evne til at gøre det så besværligt for dig selv som overhovedet muligt!

Suk.

lørdag den 29. november 2008

Obersten og andre rædsler

Gudskelov så kan jeg med ærlighed i stemmen takke nej til at deltage i næste lørdags rædsler. Jeg skal nemlig ud at rejse. Til Stockholm igen hele ugen, og ugen derpå til Gøteborg. Og jeg skal jo nå at vaske, ikke?!?

Jeg kan godt lide at rejse. Selvom jeg selvfølgelig helst vil sove hjemme i min egen seng. Men det er altid dejligt at træffe nye mennesker.

Forhåbentlig så får jeg tid til at handle lidt julegaver. - Jeg véd ikke hvad jeg skal købe hverken till Miss Winty og Freddie eller til Miss Mocca. Men jeg kommer sikkert på noget kreativt.

I Gøteborg skal jeg være sammen med Chefens chefs pisk. Jeg kalder hende for Obersten. Hun er så fokuseret på sit arbejde at hun næsten har glemt at hun har en søn. Engang imellem kommer hun i tanke om det, og så overmandes hun af dårlig samvittighed.

Det er meget langt ude. Det er ikke engagement og dedikation - det er besættelse.

Af en eller anden mærkelig grund, så kan Obersten vældig godt lide mig, og hun fortæller mig altid i yderst underholdende vendinger om hendes kærlighedslivs forviklinger. Jeg har lidt svært ved at forestille mig at Obersten kan have så mange beundrere som hun åbenbart har. Men måske foretrækker mænd dominante kvinder?

fredag den 28. november 2008

Hjerne tankning og rullertrapper

Hjemme igen efter 2 hektiske dage i Stockholm. Som gik ud på at tanke min överste etage for diverse fantastiske og kreative idéer.

Jeg bliver med jävne mellemrum indbudt til sådanne seancer, og jeg elsker det. Det er ligesom at åbne for en vandhane. Det bare fosser ud. Når så der er fyldt op, så lukkes der for hanen igen og jeg kan tage hjem, helt slut.

Hele övelsen kräver et kontinuerligt indtag af god mad og en masse vand og kaffe, for jeg forbränder enorme mängder med energi. Og maven kräver at blive fyldt mindst hver 4. time.

I går aftes spiste jeg i Kungshallen. Fik dansk smörrebröd (ikke helt som vi laver det i Danmark, men nästen og lige ved), og så undede jeg mig selv en super läkker Creme Brule (savner desvärre et meget vigtigt tegn på mit keyboard. Sorry) - udtales bryll - med rårörde hindbär. Smagte fantastisk dejligt.

Jeg er på denne rejse kommet frem til at jeg nok bliver nödt til at besöge en läge. Min rulletrappe skräk har nu antaget urealistiske proportioner, og det begynder at gå mig på nerverne. 3 gange på denne tur har jeg set en film med mig selv som hovedrolle indehaver, i vandret position flyve - med hovedet först naturligvis - ned på tunnelbanens perron afsnittet. Det er ikke nogen särlig god film kan jeg godt hilse og sige. Den spilles også bagläns. - Det bliver den ikke bedre af.

onsdag den 26. november 2008

Privat område

De seneste dage har jeg lydt som om jeg har berøringsangst. - Det har jeg også. Jeg kan ikke have at nogen kravler ind i mit private space, uden at være blevet inviteret. Jeg hader for eksempel den afskyelige skik som en del mennesker praktiserer med at kysse fremmede i ansigtet. Eller når kollegaer som ikke kan fordrage mig, dunker mig i ryggen og besynger mine fantastiske evner. BVADR!

Lige så lidt synes jeg om at andre vil give mig gode råd om hvordan jeg skal være eller se ud. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Hvis jeg vil have et råd, så beder jeg om det.

Jeg er desværre opdraget til altid at være høflig og venlig og forstående nærmest uanset hvad. Hvilket ind imellem forårsager en masse indre kampe. Jeg ville elske at kunne sætte folk på plads så de kan forstå det. I stedet så bliver sådan noget halv uldent noget, som bare leder til at andre opfatter mig som sær.

Derfor undgår jeg den årlige jule-kom-hinanden-ved på firmaets regning som er et nærmest helligt rædels fænomen vi skal trækkes med hvert år.

Et par enkelte gange er jeg blevet kommanderet til at deltage. Og hvad sker der? Aldrig har vi nået at sætte os til bords, så begynder de første jerimader og beklagelser om det ene og det andet, som for eksempel hvor dårlig lønnen er. Og der er altid nogen som begynder at græde, og der er også altid nogen som bliver syg. Og så skal jeg tage mig af det, som om jeg skulle kunne se det som et kald. Fordi jeg er ædru lignes jeg automatisk med den barmhjertige samaritaner. Og ærlig talt. Jeg har andet at gøre end sidde på et badeværelse i mit pæne tøj og holde et andet voksent menneske på panden, og sige "Nåh" og "Det er vel nok synd".

tirsdag den 25. november 2008

Kræsen

Jeg skal til Stockholm torsdag og fredag. For at deltage i et møde. Så jeg skal op kl. 4 torsdag morgen, for toget går kl. 5.42, og med alle mine rutiner, så .............

Normalt bor jeg på Scandic, men efter at de blev medlem af Hilton koncernen, så er standarden sunket nærmest under gulvbrædderne. Jeg synes det er tarveligt at kun udlevere 1 badehåndklæde til en kvindelig hotelgæst.

Jeg synes også det er tarveligt at der hverken findes fugtighedscreme eller noget andet lækkert på badeværelset.

Kaffekogeren har de fjernet. Og de har skåret ned på antal TV-kanaler.

Og hele tiden bliver jeg påmindet om at huske at tage hensyn til miljøet ved at genbruge mit våde håndklæde.

Latterligt.

Jeg bor hellere på privatejede hoteller, eller - som nu i denne uge - på SAS Radisson, som er billigere, men mindre tarveligt.

Så slipper jeg også for at hele tiden rende ind i kollegaer som jeg helst vil undgå i elevatoren, eller i lobbyen, eller når jeg indtager min morgenmad. Det føles nemlig som at man konstant er under overvågning. Ikke fordi jeg har noget at skjule, men helt ærligt. Man vælger jo ikke selv sine kollegaer - det gør Chefen. Og Chefen kan jo også have en sindsforvirret dag.

Et blik på mit skrivebord synes jeg I skal have. Så forstår I sikkert...........

mandag den 24. november 2008

Die Wunderbare Affen


Det har sneet ret kraftigt de sidste par dage, så har jeg kke haft lyst til at gå ud. Nu drev nøden mig så i morges, for det er mandag og jeg arbejder mandag - fredag. Eller rettere sagt, jeg er på min arbejdsplads. Om jeg så arbejder, det er jo en smags sag.

Hele dagen i går brugte jeg til at hygge mig inde i varmen. Miss Winty kom forbi. Gennemkold. Det lille fjols havde bare en sweatshirt og en tynd jakke - i 10 minusgrader. Jeg forærede hende min nye, sorte, dobbeltforede frakke. Jeg købte den ikke fordi jeg selv behøvede den, men fordi jeg syntes den var smart. Har haft den på 5 gange, så den er næsten ubrugt. Nu hænger den på Miss Winty og der hænger den jo godt.

Alex og Calle er to, i Sverige, meget berømte og berygtede bloggere på Aftonbladet. Og de har det tydeligvis ligesom jeg - arbejde er jo meget hyggeligt, det tager bare en fandens masse tid, og vil man have lidt sjov på arbejdspladsen, så må man jo selv bidrage.Og Alex og Calle forstår at drive den dér Tænk hvis man... tanke frem. Og så forevige den for hele verden. Det seneste gale påfund er Vi blæser på Chefen. Jeg har lænket videoen, for det går ikke at forklare. Det skal ses. - Først kommer der lige en lille reklame, men så ..............

http://www.1000apor.se/archiveblog/blog/2008/11/20?blogger=3

Lige i tide til årets lønforhandling, eller hvad...?!?

Det som ærger mig mest er at jeg ikke kom på den her idé først. Pokkers også!

lørdag den 22. november 2008

Er Thomas Treo Röv og nögler?

Antal mennesker som trätter mig: 2 Antal kopper kaffe: Alt for mange Roser: 1


Så er Thomas Treo igen ude med riven. Jeg undrer hvorfor han anmelder musik, for når man kalder sig Treo, så må man på en eller anden måde have et problem.

Jeg sagde det da Treo anmeldte Marilyn Manson koncerten og da han anmeldte Meat Loaf koncerten: Helt ok at have en mening, men man skal som anmelder väre lidt mere nuanceret end Treo er, og ikke bare hugge hovedet af folk. - Jeg var dér, så jeg ved hvordan det i virkeligen var.

Og nu har Treo så begået atter en anmeldelse som er på kanten af det tilladelige, nemlig anmeldelsen af Guns and Roses nye album "Chinese Democracy".

Vi har ventet på den i 17 år. Troede nok aldrig den skulle komme. Men nu er den her, og Treo er blevet sat til at anmelde den. - Desvärre.

Man forstår allerede ud af overskriften, at den gamle Rose er en torn i öjet på Treo. - Det fremgår aldrig hvorfor, men måske har Axl fornärmet Treo på det personlige plan engang. - Stjålet en pige, eller smidt en flaske i hovedet på ham, eller bare nägtet at besvare et spörgsmål. Tjah. Hvem ved?

Hvordan landet nu lige ligger om årsagerne til de dårlige vibrationer, så er anmeldelsen gennemsyret af had og personlige anti-fölelser mod Axl Rose.

Og vi kan läse, at pladen er noget lort. Treo kalder den for Röv og Nögler.

Og hvad gör man så? Fordi jeg kan ikke kommentere på noget jeg ikke har hört. Men jeg har jo läst anmeldelsen i Rolling Stones, og har svärt ved at tro at deres anmeldere er tonedöve. De synes om pladen.

Så jeg fulgte opfordringen og loggede mig ind på Myspace og lyttede - sammen med 3 millioner andre mennesker - til Chinese Democracy hele fredag aften. Jeg hörte hele albummet 4 gange. Og Treo - ärlig talt. Du er blevet for gammel til dit job. For det er en god plade. Meget varieret. Slet ikke Guns and Roses som de var. Heldigvis da. Axl har udviklet sig. Et enkelt nummer er ikke min kop te, men resten er rigtig godt. Så godt at jeg skal köbe pladen til min samling. Og tro mig: Jeg er kräsen!

At väre rock musiker - det er et håndvärk. Det er präcis som at väre tömrer, eller elektriker, eller lärer. Og Treo - du kan vel have så meget respekt for håndvärkeren Axl Rose, at du kan lytte til hans arbejde med et åbent sind, fri for alle forudfattede meninger om hvordan du tror det skal väre, bygget på noget som händte for 20 år siden!

Treo: Som jeg skrev til dig i nat: Bryd sammen og gå videre. Tag en Treo, läg den i et glas vand, og så kom ned på jorden til os andre.

For I som vil läse hele Treos anmeldes findes den her:

http://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article1086176.ece



fredag den 21. november 2008

WMA - uinteressant og latterligt


Klaus Riskær fortsætter trenden fra tidligere med hjernespind som ingen begriber, og i dag skrev jeg til ham og spurgte hvorfor han vil tage os til en anden planet som vi ikke vil følge med til.

Jeg har ikke fået noget svar.

Det får jeg måske heller ikke. Måske synes han det er unødvendigt at svare på kommentarer, eller også læser han dem ikke.

Jeg lader Klaus hvile et par dage, så kan jeg altid tage ham frem igen.

Og lad os så komme igang med dagens emne!

WMA er blevet reduceret til en slags hip-hop scene. - Jeg kan ikke udstå hip-hop. Jeg synes det er stærkt over reklameret. Og jeg forstår ikke hvorfor det regnes for mere stuerent end metal. Hvis man gider lytte til teksterne eller fundere lidt over artisternes opførsel. De færreste hip-hop artister er musikere eller rigtige artister. De ved bare hvordan man betjener en computer. Det gør jeg også! Gør det mig til en god artist?

Jeg forsøger at forestille mig hvordan det ville være at lytte til den samme rytme, de samme 3 akkorder og de samme 4 linjer i 1 1/2 time. - Jeg tror minsandten jeg ville blive vanvittig. Beklager, men det er sådan jeg føler for hip-hop.

I år kiggede jeg på WMA fra USA på MTV fordi jeg ikke havde noget bedre at lave den dag. Og hvad ser jeg? En eller anden - tydeligvis - højt profileret hip-hopper med dreadlocks, hoppende rundt på scenen i sin mere eller mindre egen selvcentrerede verden, i et par svin-dyre bukser som hænger nede på hans knæ. Og viser sine dyre men ikke særlig appetitvækkende underbukser frem.

Jeg har glemt hans navn, jeg har glemt melodien (ikke heller sikker på at man kan kalde det for en melodi), jeg har glemt teksten. Den her fyr kan meget vel være den højest betalte artist i hele verden, jeg er komplet ligeglad. Om jeg husker ret, så modtog han en pris. Husker ikke i hvilken kategori. - Men hvad jeg kan huske er, at han ankom til den røde løber ridende på en elefant. - Og at det opfattedes som noget meget coolt.

Det morsomme er - og det her fortæller mig at folks opfattelse af hvad der er coolt beror på HVEM som gør det - hvis Marilyn Manson var ankommet til den røde løber ridende på en elefant, så var han blevet kaldt for dyre mishandler.

Men hvad er forskellen? Kan nogen forklare mig det?

Selv foretrækker jeg i det hele taget at Marilyn Manson, for han har et budskab. Og han kan musik. - Jeg tror ikke den der sprællemand af en hip-hop nisse har et budskab. Og musik - det kan han ikke.

Se vidoklippet "I hate hip hop and I love death metal" her

torsdag den 20. november 2008

Den globale nukleare familie

Läste en artikel i Ekstrabladet i dag som diskuterer nye koncepter for börnepasning i det globale samfund. Debatten er åbnet af Klaus Riskär som jo lige for tiden er inde at sidde. Han behöver jo selvfölgelig noget at beskäftige sig selv med under hans indespärrede ophold, så han har startet en blog på Nationen i Ekstrabladet hvis formål det er at provokere.

Så langt så godt. Men - det der irriterer mig er at han anvender sig af et fuldständig over-ambitiöst sprog som driver mig til vanvid, fordi han mister totalt föling med de mennesker han vill provokere, nemlig yngre foräldre.

Klaus Riskär har taget debatten om börns pasning til en anden planet på grund af den kedelige vane.

I går foreslog han at pensionister kunne passe ungerne med udearbejdende foräldre, i stedet for at sende dem i börnehave eller vuggestue. - Og det er okay. Han har jo en point.

Men så i dag svamler han om "den globale nukleare familie". Som for eksempel:


"Ved understrømmens kompenserende rebalancering er disse mangler kompenseret ved, at de søgte kvaliteter genskabes, om end af andre leverandører og kilder. Familien er dermed udvisket som begreb i forhold til tidligere tids snævre definition baseret på et biologisk tilhørsforhold, til at være en dynamisk glidende kerne af humane relationer i et virtuelt skabt rum af ”familiefølelse”. Det er selve indholdet af tidligere tids kvalitetsbegreb i kernefamilien som er reproduceret, mere end det er den faktiske biologiske familierelation. "

Det var ikke helt let at oversätte, vil jeg sige.

Jeg forstår så udmärket betydningen af de enkelte ord, men jeg synes han overdriver det hele, og på grund af det forsvinder hans point i tågerne. Jeg föler mig hevet tilbage til 70-erne hvor klasse eliten diskuterede oppe i atmosfären, således at de mennesker som diskussionen handlede om og som den skulle gavne, var ude af stand til at deltage, fordi de simpelthen ikke fattede et ord af hvad det gik ud på.

Jeg föler et desperat behov for at skrige

Klaus, for helvede! Så tag dig dog sammen mand!








Läs gerne hele artiklen via nedenstående länk.

http://www.understrom.com/bog/understrom/original2008/readingpiece39/tekst/

onsdag den 19. november 2008

Hvor gör det egentlig ondt?

For tiden plages jeg af en infektion i min käbe - eller er det öret? - Jeg kan ikke rigtigt bestemme mig. Når jeg lägger hovedet på siden i en bestemt vinkel gör det knapt så ondt, men det indebärer jo også at jeg ser ud som om jeg er behäftet med en fabrikationsfejl.

Jeg har haft det för. Fik for et par år siden så forbandet ondt, så jeg dårligt kunne regne ud hvad jeg selv hed. Det föltes som om tänderne var på vej ud af munden på mig. Gik på sygehuset hvor man konstaterede, at det var öret det var galt med. Og så kan man jo undre hvorfor det så skal göre ondt i tänderne.


Nu har jeg tidvis også let feber, men ikke nok til at jeg synes jeg vil väre bekendt at sygemelde mig.

Men man funderer jo på om det kan väre noget andet og mere alvorligt end en lille infektion. Og om det nogensinde skal holde op med at göre ondt? - Tänk hvis jeg skal have det sådan her resten af mit liv? Det föles ret uoverskueligt. Jeg planlägger jo at leve i hvert fald en ca. 30-40 år til. Kan man läre at ignorere smerte, eller kommer man udover smerte også at rammes af vanvid?

tirsdag den 18. november 2008

Absint - Myter og morskab


Absint blev en meget populär drink blandt kunstnere specielt i Frankrig i slutningen af det 19. århundrede.
Men Absint er omgivet af myter. I lang tid var drinken bandlyst fra restauranternes drinks lister, men i de senere år har den genvundet sin popularitet. Först og fremmest takket väre filmen "Moulin Rouge".

Det er trendigt og dekadent blandt rock musikere og deres fans at drikke Absint i store mängder. Du bliver fuld hurtigere end du kan nå at tälle til 3, blandt andet på grund af den höje alkohol procent. 65-80% alkohol er normen.

De vigtigste urter som anvendes i Absint produktionen er malurt, anis og fenikel. - Hvilket forklarer hvorfor nogle mennesker sammenligner Absint med narkotika. Malurt i sig selv er ren gift. Når vi tänker Absint så tänker vi på en grönfarvet väske. Men, en anden meget populär Absint er den spanske Serpis Absenta som er abrikos farvet. Alkohol procenten som Serpis Absint holder er lige omkring 55%.

Absint skal nydes som en helt vanlig long drink. Uanset om det er grön eller röd Absint du välger at drikke, så tag chancen og server den på traditionel vis med sukker og vand. Drikker den ikke rent, og lad i himlens navn väre med at sätte ild til et glas Absint. Det eksploderer lige op i ansigtet på dig. - Og helt ärligt så findes der bedre måder at möde det nye år på end liggende i en hospitalsseng på brandsårsafdelingen!

Den eneste måde at finde ud af om Absint er myte eller blot en helt almindelig drink er ved at smage på varen.

Hvis du vil vide mere om Absint så check denne webside: