THOUSANDS OF FREE BLOGGER TEMPLATES

tirsdag den 30. december 2008

Myspace på Facebook

Læste i morgen avisen at engelske Gorillaz har 682872 (sekshundredetoogfirstusindeottehundredetooghalvfjerds) venner på Myspace. Wow! - DET er mange venner!


- Selv har jeg 100 venner - og alle (bortset fra 1) er bands, artister og festivaler, så der er egentlig ikke så meget venskab i de kontakter. Dog får jeg ganske regelmæssigt fra visse artister nogle meget fine kommentarer og hilsner.


Myspace er en interessant site. Den præsenteres som et socialt netværk. - Kan jo tolkes på flere måder. Myspace bruges af artister til at markedsføre sig selv. Det giver dem mulighed for at have en tættere kontakt med deres fans. På overfladen. For det er en en-vejs kommunikation. Ikke nogen dialog. Hvordan skulle de også kunne administrere det? - Det ville kræve en hel hær af mennesker som ikke lavede andet end at kommunikere med fans. Ikke særligt sandsynligt, men givetvis meget populært-:)!


Bortset fra det er Myspace out-dated og gammeldags. Der er en masse restriktioner osv. Facebook som applikation er bedre og mere anvender venligt. Pænere layout etc.


Så hvorfor er jeg da på Myspace? - Fordi jeg får den information jeg vil have direkte fra kilden via bulletiner og blogger. Og det giver mig muligheden for at høre den musik jeg kan lide. Det ville være umuligt uden Myspace, Facebook eller YouTube. Fordi offentlig radio og MTV er blevet overtaget af pop og hip-hop, og god gammeldags metal er forsvundet ud i atmosfæren.

Synes jeg om Myspace? - ............. ?? .........?!?

mandag den 29. december 2008

Spam

Første dag tilbage på jobbet efter helligdagene. Er stadig MEGA forkølet og har meget ondt af mig selv. Ventede på at nogen skulle sende mig hjem. Desværre må jeg have gjort en fejl beregning et eller andet sted. For jeg er den eneste der er her.


Alligevel er det rart at være tilbage. Selvom antallet modtagne emails er helt ude af proportioner. Måske har jeg gjort en fejl der også, for jeg tror jeg glemte at slå Ude af kontoret Assistenten til inden jeg forlod biksen i fredags. ....... Hvilket har resulteret i en enorm mængde af ganske pådrivende mails i stil med


Hallo, er du der?

Hvorfor svarer du ikke?

Din telefon er lukket. Hvorfor?


Ring mig!


Du har stadig ikke ringet tilbage. Nu er det altså ret vigtigt!



På den anden side har jeg også modtaget en stor mængde sidste øjebliks juletilbud fra en masse firmaer. - For eksempel tilbyder Debenham mig 50% rabat på de dér sko jeg har ledt efter .......... SPAM!!!. - Jeg undrer i øvrigt hvordan nogen 2 dage før jul, kan finde på at sende sidste øjebliks juletilbud til en mailing liste bestående af folk (læs kvinder) som med al sandsynlighed allerede er helt i deres eget private tankeområde, hvor kun mad og sukker fylder!?!


Alt i alt har jeg brugt det meste af en arbejdsdag på at læse ud daterede emails og med at forsøge at få lidt orden i kaoset. Jeg undrer hvorfor folk anvender emailen som chatt? Som om jeg er en personlig rådgiver som automatisk konverterer alle dine spørgsmålstegn til udråbstegn?!?

lørdag den 20. december 2008

Nightmare before Christmas

Har været borte nogle dage på den årlige kick-start af det nye år konference. Den handler om at møde kollegaer og bygge netværk. Og det kan jeg lide! Torsdag aften var der stor middag med underholdning og jeg kom i seng kl. 01.30 am. Bevidst drak jeg bare vand hele aftenen, for ellers ville jeg ikke have været i stand til at stå op 4 timer senere og være professionelt aktiv.

Blev færdig med bogen Svensk Mafia forleden. Den var så tilpas spændende at jeg læste den på 2 dage. Utrolig velskrevet. Der ligger en del research arbejde bag bogen, og det mærker man.
Det var en genopfriskning af ting som jeg selvfølgelig godt kan huske når nu jeg blev mindet om det, men midlertidigt havde glemt.

Et af de mest interessant kapitler i bogen handler om Arkan - den serbiske bankrøver der blev en stor mand i Beograd. At Arkan i lange perioder opererede i Sverige, det vidste jeg godt. Men jeg havde glemt historien om hans netværk. Arkan er eksemplet på hvordan en dybt kriminel person kan hæve sig til alles darling og mange miljonær.

I forbindelse med Stein Bagger sagen, så bliver bogen ekstra aktuel. Stein Bagger kan jo forsøge at bilde os noget andet ind, men hvis man som virksomhedsleder ansætter en bodyguard som er medlem af Hells Angels, så har man noget at skjule. At Stein Bagger er en charmerende psykopat som er i stand til at overbevise folk med en lang universitets uddannelse gør bare det hele endnu mere komisk. Sjældent har man set så mange renvaskede hænder og røde ører på en gang.

tirsdag den 16. december 2008

Rystelser kommer i forskellige størrelser

Kl. 06.20 i morges vågnede en masse mennesker med et ordentlig ryk ved at hele jorden rystede. Med deres sædvanlige sans for overdrivelse meddelte Ekstrabladets netavis, at rystelserne var så kraftige at de kunne "mærkes i hele landet". - København er åbenbart vokset siden jeg sidst var der.


Hvorom alting er. 4.8 er et ret kraftigt skælv. Og epi centret var i Sydsverige. Nærmere bestemt lige uden for Ystad. Er af en meget pålidelig kilde som bor dér blevet fortalt, at det rystede så kraftigt at hun ramlede ud af sengen med et ordentligt rabalder.


Men alt overskygges jo fuldstændig af den vigtigste nyhed for dagen: Stein er landet! Med Delta Airlines direkte fra LAX kl. 08.32 am.


På nuværende tidspunkt ved alle hvem Stein er. Men første gang jeg hørte om Stein (i og med at jeg jo ikke bor i Danmark) - så troede jeg vi talte om Friherre Heinrich Friedrich Karl Reichsfreiherr vom und zum Stein, men han har jo været død i ret så mange år, og i øvrigt var han ingen plattenslager selvom han var en slags virksomhedsleder.



Den meget omtalte Stein viste sig at være Stein Bagger, årets entreprenør i Danmark 2008. Desværre også forsvundet fra jordens overflade, til stor ærgelse for de af hans investorer hvis penge han åbenbart havde taget med sig.


Især tog det hårdt på den landskendte komiker Finn Nørbygaard, som åbenbart havde mistet så mange penge at han ikke længere havde råd til at betale for tankning af sin Mercedes. (Se billedet). Fanget af overvågningskameraet måtte han bede hele Danmark om undskyld.
En masse andre kendte mennesker stod frem og erkendte sig narrede. Men hovedpersonen var borte. Indtil den dag hvor Stein Bagger trillede ind på en lokal politistation i Los Angeles og lod sig anholde.

Nu er han så landet, og i formiddags har han erkendt at have svindlet for et meget stor beløb. Fortsættelsen på føljetonen ser jeg frem til. Underholdningsværdien er fuldt på højde med historien om manden der solgte Eiffeltårnet og andet i den genre.

mandag den 15. december 2008

Fremmedforsagt?

I København har man sat såkaldte samtals bænke op rundt om på torve og pladser.



Idéen er at man skal kunne sætte sig og få en lille snak med et medmenneske. Og selve idéen er jo god. Men måske er en storby ikke lige det helt rigtige sted. Hvilket sikkert er forklaringen på at bænkene synes konstant tomme. - Jeg mener, vist har storbyboer berøringsangst?

Man undrer jo hvordan det kan være. Helt normale mennesker som flytter til storbyen bliver totalt skadede efter 1 måned. Gemmer sig bag iPoden og mobilen eller mp3 spilleren. Eller de sorte solbriller. Ingen øjenkontakt overhovedet. Næsen i sky.

Det mærkelige er, at hvis man spørger storby mennesker hvorfor de opfører sig på den måde, så forklarer de alle som en at det er fordi der findes så mange weirdos i storbyjunglen. Og det holder jeg med i at der gør. Det er jo et sympton på det klassedelte samfund, at de der har føler sig ubehagelig tilpas ved de der ikke har. Og de der ikke har skal jo være et eller andet sted. Vi mennesker er flok mennesker, så meget naturligt så søger de der ikke har sig også til storbyerne, for der findes flere ligesindede.

Jeg lyder som en satans kommunist, jeg ved det godt. Men lad det nu være. Det som er interessant er hvordan man bliver når man kommer til byen.

Jeg er selv sådan. Når jeg sådan rejser rundt, så støder jeg af og til på folk som taler dansk. Jeg giver mig ALDRIG til kende. Og senest - i Gøteborg - ja, jeg skammer mig faktisk over mig selv nu jeg tænker efter - så sidder jeg på en restaurant, og lige bag ved mig, der sidder der 4 danskere som har problemer med bestillingen. Vender jeg mig om for at tilbyde min assistance? - Nej. naturligvis ikke. For hvad rager deres problemer mig? - Forbandet dårlig stil af mig!

Hjemme på landet skulle jeg aldrig opføre mig på den tarvelige måde. Jeg hjælper selvfølgelig folk når jeg ser eller hører at de behøver det. Men så snart jeg kommer ind til byen. Vips - så skifter jeg personlighed. Og gemmer bag min sorte solbriller.

"Ju mer man tänker, ju mer inser man att det inte finns något enkelt svar."

A.A. Milne, Author

søndag den 14. december 2008

Civiliseret forretnings etik

Jeg købte en meget omdiskuteret bog til toget hjem. Den hedder Svensk Mafia, og er en kortlægning af kriminelle bander i Sverige. Meget interessant naturligvis.

Det er 2 journalister som har skrevet bogen, og den er som sagt meget omdiskuteret. Blandt andet fordi den beskriver hvordan kriminelle organisationer som Hells Angels, Bandidos og Wolfpack mere eller mindre ugenert har kunnet trænge sig ind i samfundet og gøre afpresning og trusselsvirksomhed til en del af et accepteret forretnings koncept.

Når jeg er klar med den, så skal jeg opdatere jer om hvad jeg synes.


Rockermiljøet er ikke helt ukendt for mig. Jeg var ung og bosat i København under den periode hvor Hells Angels slog sig fast som ledende på hashmarkedet. De greb magten ved resolut at skyde lederen af den hidtidige ejerklub ned på åben gade. Jeg boede i kvarteret og så rygmærkerne skifte fra Bullshit til Hells Angels, men jeg så aldrig klubberne som en trussel, endsige som kriminelle. Det var bare en kamp om hvem der skulle bestemme salgsprisen - hvilket ikke havde noget med køberne at gøre.


I dag - 25 år senere, er en ny krig i gang i København. Denne gang er det om narko (hash er hippiernes lyse øl). Krigen udkæmpes mellem Hells Angels og unge indvandrergrupper. Og det ser ud til at Hells Angels taber den krig. Krigen har skiftet karakter. Den er blevet meget hårdere. Men pengene de kæmper om er også blevet større. Vi taler om et bundløst marked hvor man kan tjene fantasibeløb.


I Sverige er der også krig mellem forskellige kriminelle grupper, men den krig er mest i og omkring Gøteborg - ikke i Stockholm. Eller rettere sagt: Der skydes ikke så meget i Stockholm som i Gøteborg. Af det konkluderer jeg..........

lørdag den 13. december 2008

Reflektioner

I dag er det Lucia dag. Det er en meget gammel svensk tradition som jeg finder smuk, men aldrig fejrer. Fordi jeg ikke er svensk. Jeg foreträkker at holde mine danske traditioner i hävd så meget som muligt.

I går skrev jeg om mine erfaringer med andre menneskers ubevidste opfattelse af alder.

Jeg modtog en reaktion som jeg vil dele med Jer. Den kom fra en mand som i min bevidsthed har et meget sundt syn på livet.

"Er rynker ikke et tegn på at du er blevet klogere og mere forstanding? Eller er det bare en undskyldning for at ikke behöve argumentere for dine påstande? Du behöver bare sig at din lange erfaring ffortäller dig at landet ligger sådan og så falde tilbage på din visdom-:). Som jeg har sagt tidligere; alder er et spörgsmål om hvordan vi opfatter os selv - og andre. Desvärre har folk en tendens til at putte andre mennesker i en boks baseret på deres alder. Når folk når en bestemt alder opfattes de som mumlende lallende fjolser på sammen niveau som små börn. Hold venligst mig (og du selv) ude af den boks:-)."

Det er interessant at alder er så vigtigt for os. I virkeligheden er det jo bare et fiktivt tal som nogen har opfundet for at holde os travlt beskäftigede med at synes det er synd for os. Det siger igenting om os eller om vore värdier.

Jeg opfatter mig selv som klog og forstående. Jo äldre jeg bliver jo mere tilbagelänet bliver jeg også. Det tolkes desvärre som en negativ attitude, hvilket jeg ikke synes det er. Min karriere ligger bag mig. Mine ambitioner er nedtonede. Det giver mig en mulighed for at udforske livet på en helt anden måde end for 10 år siden.


Förhen ville jeg aldrig have vist indersiden af mig selv offentligt (jeg mener i en blog), men i dag er det ikke så kompliceret. Jeg er den jeg er, jeg kan ikke lave om på mig selv, og jeg vil heller ikke. At väre mig selv er et af de virkelige privilegier som kommer med alderen.

En anden positiv ting ved at blive äldre er, at jeg kan anvende selvironi på en helt anden måde end för. Jeg kender mine stärke sider og jeg kender mine svage sider ind og ud. Men jeg behöver ikke längere undskylde mig selv. Det er helt ok at väre skör nu-:)).

"I am not young enough to know everything"
James M Barrie, Novelist

fredag den 12. december 2008

Den sidder der - lige midt i panden!

Har du tænkt på hvor mange mennesker som får angstanfald når de ser rynker - også når rynkerne sidder i panden på et andet menneske?

Jeg har haft rynker i panden siden jeg var 18. Det er såkaldte intellekt rynker. - Engang imellem irriterer de mig, og jeg funderer på laser og botex, men for det meste er jeg ret stolt af dem. De er jo en del af min personlighed.

Rynker forbindes med alderdom. Og så får man det dér diskrete spørgsmål: "Hvornår skal du pensioneres?" - Det skal jeg faneme aldrig! Jeg skal arbejde til jeg segner død om. Hvad skal jeg ellers få tiden til at gå med? Eksperimentere i køkkenet så hr. Asta kan køre frem og tilbage mellem hjem og forgiftningscentral? - Det er hans livsforsikring ikke stor nok til.


"Mange er aldrig lige gamle med sig selv"
Tove Ditlevsen

torsdag den 11. december 2008

Berømmelse


Tænk hvis jeg var kendt. Så ville jeg blive inviteret til events overalt. Og en masse fotografer ville eksponere mig for hele verden. Og jeg ville blive interviewet. Eksempelvis om mig. Og det ville blive publiceret. Alle ville læse min blog. Og alle ville få et pludseligt behov for at være mine venner. Skide være med om jeg kan stave eller er idiot. Bare jeg er kendt. Og ligegyldigt hvad jeg så får for mig at sige - de vil labbe det i sig!

Sådan her kan det eksempelvis blive:

C.Leb Q: Asta, Hvor får du inspiration fra til at skrive?
Mig A:
Har du overhovedet læst min blog?

C.Leb Q: Du får mange kommentarer på din blog. Besvarer du dem?
Mig A:
Har du overhovedet læst min blog?

C.Leb Q: Du skriver meget om dig selv. Hvorfor?
Mig A:
Fordi jeg kan

C.Leb Q: Ind imellem får du meget kritik for det du skriver. Hvordan håndterer du det?
Mig A: Har du overhovedet læst min blog?

C.Leb Q: Du har jo sunget og spillet i mange år. Hvorfor holdt du op med det?
Mig A:
Er du sikker på at du har læst min blog?

C.Leb Q: Du skrev engang et meget morsomt indlæg om Gud. Hvornår ser vi det indlæg igen?
Mig A: Mener du som en slags Best of? - Genudsendelser overlader jeg til andre

C.Leb Q: Du er meget fascineret af sko. Hvorfor?
Mig A:
Har du læst min blog?

C.Leb Q: Karaoke er jo meget populært. Mange mennesker sværger til det. Det er snart hvem som helst som har et karaoke anlæg. Alle er stjerner for en aften, ikke sandt? Hvad synes du om karaoke? Og tænker du på at give et nummer på bloggen? Eventuelt lave en video indspilning?
Mig A:
Hvad var spørgsmålet?

C.Leb Q: Til sidst, Asta, hvilket af følgende foretrækker du

Øl eller vin?
Kaffe

Ost eller Is?
Kage

Hund eller kat?
Næste spørgsmål

TV eller radio?
Bog

Bil eller båd?
Tog

Mallorca eller Bahamas?
Berlin

Guld eller sølv?
Jade

Langt eller kort?
Medium

Sneakers eller ballerina?
Højhælede

Celine eller Madonna?
Tony Kakko

C.Leb: Tak for din tid

Postet af Asta2143

onsdag den 10. december 2008

Sko

Sidder nu på nattoget på vej hjem fra Gøteborg. Klokken er 19.46. Jeg er hjemme kl. 7 i morgen tidlig.

Det har været en rigtig god tur. Hårdt program - tog hjemmefra kl. 8 i går morges og har undervist hele dagen i dag. Men med meget positiv respons, og bare det er hele rejsen værd.
Har haft vældigt hyggeligt samvær med Miss Fan (vi delte værelse på hotellet). Nåede blandt andet at shoppe i går aftes, og jeg losede hende frem til en butik som solgte nøjagtig den julegave hun skulle købe til en bekendt. Viste mine topkvaliteter som vejviser både ind til Gøteborg og i morges ud til lufthavnen, så hun lod mig køre showet helt på egen hånd i dag. Præsenterede bare sig selv som min privat chauffør.

Er rigtig stolt af mig selv. Og glad. Det er sjældent jeg hører at jeg duer.

En anden god ting med Miss Fan er, at hun i går ved ankomsten til Hotel Scandic Europe lykkedes at få os opgraderet til VIP gæster, så vores morgenmad indtog vi i VIP loungen på 6. sal. Der er sandelig forskel på folk og folk.


Nå, ja, og så blev der selvfølgelig også lige til et par super lækre sko til undertegnede (se billede). De bare stod der og skreg DINE FØDDER BEHØVER OS!

søndag den 7. december 2008

Alders fester


Jeg funderer en del på det her med julen og hvorfor og hvad. Det er som med mine funderinger omkring min fødselsdag. Jeg fejrer den aldrig, for jeg synes det er noget pladder.

Jeg mærker reaktionerne når jeg proklamerer at jeg absolut ikke skal fejre min 50 års dag. Præcis alle synes jeg er gal. Hvorfor det? Kan man ikke holde en fest en anden gang og bare sige at man holder fest fordi man er glad?

Hvorfor fejrer DU din fødselsdag? Gør du det for gavernes skyld, eller gør du det fordi du synes du er vigtig og tror at alle andre også synes det?

Hvis jeg bare skal føle mig vigtig 1 dag om året, hvad er der så for mening med at være? - Det bliver 364 dage per år hvor man ikke er vigtig. Det føles jo tungt.

En anden ting er at jeg faktisk ikke synes det er så skide fedt at fylde år, når antallet år aldrig stemmer med min faktiske alder - altså den alder jeg er inde i mit hoved. - Næste gang fylder jeg 46. Men det hænger ikke sammen med hvordan jeg er. En 46-årig kvinde skal jo springe rundt og bage og lave mad og gå på te slapperads med sine veninder. Men jeg gør ingen af delene. Forøvrigt så har jeg ingen veninder. Knapt nok nogen venner. - Jeg klæder mig heller ikke som en 46-årig. Jeg taler ikke som en 46-årig. Jeg lytter ikke til 46-årig musik. Jeg opfatter mig selv som ung, men bliver behandlet som midaldrende. Det er ultimativ depression. Og det gider jeg ikke. Så hvorfor hele tiden lade sig påminde?

Hvad er meningen med kirken?


Jeg er protestant. Som følge deraf så går jeg kun i kirke til barnedåb, bryllup og begravelse. Jeg tror - ikke på Gud - men på livet. Men jeg kan lide kirken som et sted for eftertanke og reflektion. Jeg nyder musikken, fordi lyden er mægtig i kirkerummet.




Protestanter tror ikke på aflads begrebet. Man kan aldrig købe sig tilgivelse. Martin Luther brød
med den katolske kirke først og fremmest fordi han foragtede afladen som kirken tjente store penge på. Skærsilden findes ikke i kristendommen. Det er noget naragtige præster har opfundet for at skræmme livet af folk. For at kunne få magt over andre mennesker.

Jeg tror heller ikke på helvede som et sted jeg kan undkomme bare jeg lever efter Biblen og betaler mit tiende. Jeg bliver forarget på min lokale kirke som er mere metodistisk end den er katolsk. Her holdes kirkebøssen frem på en måde så hele menigheden skal se om jeg har penge eller ej. Har jeg ingen penge, så kan jeg bruge mit kredit kort. Det er ulækkert. Jeg vil ikke have med det at gøre. Penge har intet med kristendom og Jesu bud at gøre.

lørdag den 6. december 2008

Fødselsdag eller Jul?


Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal stille op med julen. Jeg synes bare maden er interessant. Andesteg - det er godt.

Men alt det her med gaver og så videre, det synes jeg har antaget absurde proportioner et eller andet sted. Bare en masse gavebytteri. Det er hyggeligt at træffe familien og spise sammen. Men hvorfor er vi pludselig alle børn bare fordi det er juleaften? - Hvad fejrer vi egentlig? Jesus fødselsdag? - Hvorfor fejrer vi fødselsdag for en som har været død i 2000 år? Skulle nogen ville fejre min fødselsdag om 2000 år? - Tænk tanken: Er der overhovedet nogen der ved hvem jeg er om bare 100 år? Jeg har ingen anelse om hvad min oldefar på min fars side hed, så hvordan skal jeg kunne forvente mig at mine oldebørn skal vide hvad jeg hedder? Endsige holde min fødselsdag i hævd? - For øvrigt er det en idiotisk diskussion, for jeg fejrer ikke selv min fødselsdag. Synes bare det er pladder.

Og hvem siger at Jesus synes det er fedt at blive fejret, når vi nu fejrer hans dag med at bytte gaver? Det var næstekærlighed han prædikede. - Er det næstekærlighed at ruinere sig selv for at andre skal elske een i 10 minutter 1 gang per år?

fredag den 5. december 2008

Den sande lære


Læste forleden at der nu kun er 14% rygere tilbage i Sverige. Det tror fanden så besværligt det er blevet. Både at inhalere skidtet, men så sandelig også at købe det. Jeg ved godt at det er farligt, men et eller andet sted så synes jeg, at når man er voksen så må man vel selv bestemme hvad man vil ødelægge sig selv og sit helbred med.

Jeg har røget i så mange år at jeg har glemt antallet. - Hvad er der for mening med at irriteres over det? - Det er min last her i livet. Nogle mennesker drikker alkohol i store mængder, andre fylder sig med slik og søde sager. Andre spiser en masse medicin. Jeg ryger. So what?!?

Jeg føler mig diskrimineret.

Nu det her med rygningen. Det er jo blevet så besværligt at købe sin lille pakke Prince med dødningehoveder og absurde trusselstekster.

For eksempel, så har de fleste butikker nu et system, hvor man kun kan få fat i den eftertragtede pakke hvis man er over 1.70 (5.57). Og jeg er jo som bekendt bare 1.49 (4.88). Når man ikke, er det bare tuff luck.











I andre butikker skal man lede en elektronisk brik frem, betale for den i kassen, og så lede efter selve cigaret maskinen som oftest står udenfor selve butiksområdet. Bare at finde brikkerne er en opgave for Sherlock Holmes.

Desuden, så bliver jeg rasende irriteret over de latterlige trusler man for mine penge fylder de satans pakker med. Altså f.eks. at mænds sædkvalitet forringes af rygning. Eller at rygere løber en større risiko for at videreføre en genetisk sygdom end ikke-rygere. Sådan noget uvederhæftigt lort at skrive. Overhovedet intet videnskabeligt belæg for påstandene. Men til rygere kan man åbenbart skrive hvad som helst.

Tænk hvis man begyndte at skrive advarsler om alkoholens skadelige påvirkninger på vin etiketterne eller på spritflaskerne. Skulle aldrig fungere. Der ville blive revolution. 99% af befolkningen drikker alkohol. Og alkohol er jo fest og farver, ikke sandt?

onsdag den 3. december 2008

Kom sikkert hjem

Min næst sidste dag i Stockholm for den her gang. I går aftes kørte jeg lidt rundt på rød linje i tunnelbanen. Masser af mennesker.

Tilbage til hotellet ca. kl. 19.00, så tog jeg mig en cigaret ude foran hotellet. – Det er jo blevet noget besværligt at være ryger, så hvis jeg vil have dækket mit nikotinbehov, så må jeg pænt stå ude i regnen.

Nå, men ud fra hotellet kom der 3 personer, 1 dame og 2 herrer – eller hvad man nu skal kalde dem. – Den kvindelige del af selskabet var ikke blevet helt færdig med sit vin, så op af lommen drog hun et vinglas fyldt med rødvin, bundede indholdet, og stillede derefter glasset fra sig midt på fortovet.

Den mindste af herrerne havde sørget for at drikke ud – i sådan en fart at han skulle bruge hele vejens bredde på at tage sig frem.

– Nå, men selskabet entrede da en stor rød Volvo S80 for at tage sig videre til næste stop. Det er jo vigtigt at køre så sikkert som muligt……… Kan jo også være godt at tage sig en lille hjertestyrkning eller 2 inden man sætter sig bag rattet. Jeg mener, trafikken er jo livsfarlig!














Nu bliver der lige en lille pause, for jeg kom på at jeg faktisk behøver ryge inden klassen starter…………

tirsdag den 2. december 2008

Storby syndrom


Og så regner det noget så fantastisk i Stockholm. - Gik de 500 meter fra hotellet til tunnelbanen i morges, og fy for den hvor det bare stod ned i stænger. Så jeg havde jo ikke behøvet stå der og style håret. Sløseri med min tid! – Og nu kl. 16.00 så regner det stadig. Helt utroligt i december måned.

Jeg funderer på at kigge på butikker i dag. Måske besøge Indiska og se om jeg kan finde noget. Eller også springer jeg det over og går hjem på hotellet og hopper tidligt i seng.

Mit hotel ligger bare 4 stop herfra med tunnelbanen. Enkelt og smidigt. Jeg kan godt lide tunnelbanen – om dagen. Om natten er den uhyggelig. En masse besynderlige og ubehagelige individer som kommer frem efter kl. 21.00. Ikke fordi de ser underlige ud, men fordi de opfører sig som kryb. Som om tunnelbanen suger alle som behøver komme af med sine aggressioner til sig. Vagterne er ikke bedre – snarere tværtimod. Dem er jeg faktisk bange for. Altså helt alvorligt.

Mennesker som har det dårligt af en eller anden anledning – dem er jeg ikke ræd for. Synes bare det er synd for dem. Men mennesker som vil vise at de har magt til at gøre mig fortræd. Dem er jeg ræd for. Det er sådanne mennesker som virkelig kan provokere mig. – Måske skulle jeg også synes det er synd for vagterne. For de har det selvfølgelig også dårligt. Ellers behøvede de nok ikke optræde som de gør. Men, nej. Jeg kan ikke føle medlidenhed med dem. De får betalt for at kunne håndtere konflikter, og så skaber de dem i stedet for. De burde selvfølgelig aldrig være blevet ansat som vagter. Det er små mennesker. Sådan nogle som man også kan møde i natklub døren.