THOUSANDS OF FREE BLOGGER TEMPLATES

fredag den 5. juni 2009

Venus og Mars

I går aftes morede jeg mig med at forsøge at lære Miss Mocca at tage gode billeder med et digital kamera. Vi lykkedes sådan nogenlunde. Men det var i virkeligheden øvelsen som var interessant. Det er sjældent man kan fastholde hendes interesse for noget i mere end 15 minutter. Men en hel time passerede før hun fik nok.

Resultatet af vores lille leg kan ses her og herunder.

Dagens store samtale emne er Miss Wintys seneste artikel i morgenavisen. Under overskriften ’Jeg er en anorektiker’ går hun til kamp mod den forherligelsen af den perfekte krop som leder til både spiseforstyrrelser og sygelige mindreværdskomplekser blandt kvinder.

Både Venus og Mars får sig en velfortjent opsang. Og Miss Winty spørger lige ud ”- Siden hvornår fik mænd retten til at bedømme om en kvinde ser godt ud eller ej, om hun duer eller hun er for grim? – Og hvorfor er vi piger så dumme at vi lytter på dem? For ærlig talt piger, på en skala hvor mange pæne fyre findes der? Og stiller vi krav på dem? Nej, vi synes om dem uanset!”

Selv tænker Miss Winty ikke længere betragte sig som et offer. I stedet har hun bestemt sig for at hun vil være et selvstændigt, eget individ og trives med sig selv og i sig selv. For trods alt findes der ingen anden som ser ud og er som hun.

Jeg synes Miss Winty er meget modig. At vove at skrive om et tabu belagt emne i avisen er modigt. Men også vigtigt. Hvis ingen vover at stille sagen på spidsen og vise hvor grænsen går, så vil vi til evig tid leve i den tro at idealbilledet af en kvinde er de supersmalle tændstikker med døde øjne og unaturlig bleghed, frembragt af mangel på næring, mangel på sol, mangel på frisk luft, og mangel på mental næring, som fremvises på TV og i ugeblade, og at højeste lykke er at blive som de.

Cheers,
Asta