THOUSANDS OF FREE BLOGGER TEMPLATES

søndag den 30. august 2009

Borte Bedst

I dag var vi på Stenegård - en vidunderlig plet her på jorden. Fyldt med blomster og dufte. Så i dag fik jeg i rigt mål taget mange billeder helt tæt på.



Hvorfor vælger jeg så at vise et billede hvor kun de forreste, endnu ikke udsprungne blomster står skarpt?

- Svaret er, at jeg i morges for en gang skyld satte mig foran husets eneste alter og kiggede på TV4's morgen program.

Her var der blandt andet et interview med forfatteren Sara Kadefors, som i onsdags nedkom med sin seneste bog 'Borte Bedst', der handler om Sylvia som bor i sin bil på IKEAs parkeringsplads. Alt imens hun forsøger at opretholde sin facade som det perfekte menneske med det perfekte liv.

Bogen er vokset frem step by step af forfatterens fantasi. Det uskarpe som langsomt men sikkert klarnede for til slut at blive et færdigt produkt.

Jeg skal naturligtvis læse 'Borte Bedst'. Sara Kadefors' bidrag til eftertanker om hvordan vi mennesker indretter os, og hvorfor vi egentlig gør det. Hvad er det som er vigtigt for os? Og hvad baseres vore valg her i livet sig på?

Cheers,
Asta

lørdag den 29. august 2009

Nummer 100

Nu har jeg endelig igen fået mit keyboard til at kunne skrive dansk!

Al begyndelse har jo en årsag. Og alt startede med at computeren crashede - formodentlig årsaget af den trojanske hest som har hærget hele sommeren. Og en dag holdt styre systemet op med at fungere. - Ikke andet at gøre end at sende laptoppen til doktoren og håbe på det bedste.


Det tog nogle dage inden det var klart, men nu fungerer den igen - bedre end nogensinde. Og jeg kan ændre sprog på keyboardet. Hvilket er ganske praktisk - om en nu sku' få for sig at skrive dansk. Det ser så idiotisk ud med svenske bogstaver!-:)


Over sommeren har jeg fået læst et stort antal bøger som jeg skal skrive om. Blandt andet to bøger om Blekingegadebanden og Anthony Beevors "D-Dag". Desuden har jeg fået et nyt kamera - et såkaldt spejlrefleks kamera - som jeg forsøger at lære nærmere at kende.


Nu hvor efteråret nærmer sig er der store muligheder for at forevige alle skønne farver i naturen. Så det er om at komme ud og se verden. Og dokumentere alt jeg ser.


Derudover, så har jeg tænkt mig at reservere en del spalteplads på figurer som appelerer til mit underholdningsgen. Hvem og hvorfor kan vi komme tilbage til hen ad vejen.


Men tilbage til foto passionen:


Mit store ønske er at tage rigtige makro billeder. Desværre koster et makro objektiv ca. 4 gange mere end selve kameraet. Men man kan fuske lidt. Med en forstørrelses linse, som sættes på selve objektivet. Billedet bliver ikke 100% rent i pixelen, men nevermind, det smager lidt af fugl.


Specielt når man vil fotografere insekter eller blomster, behøver man en makro linse for at kunne komme helt tæt på, og få så mange detaljer med i billedet som muligt. Jeg har som sagt forsøgt mig med de traditionelle zoom-funktioner som findes i kameraet og som kan anvendes sammen med kameraets egen indbyggede makro funktion, men det bliver ikke rigtig godt. - Derfor skal jeg spendere lidt på mig selv og købe en forstørrelseslinse som kan sættes på.


Her kommer et par eksempler på noget jeg kalder Makro, men som kan blive meget bedre.




Det ses meget tydeligt, især på billede nummer 2, hvordan makro zoom fungerer. - Nu skal jeg så bare også lige tænke på at fokusere lidt mere til venstre i stedet for midt i. Så bliver det alldeles perfekt.

Cheers,

Asta